Aktiviteter

Parkhuset har løbende et stort antal aktiviteter i gang. Aktiviteter er jo et vidt begreb, idet meget af det, der foregår i det daglige, jo kan benævnes sådan. Efterfølgende skal handle om de aktiviteter, som ligger lidt udenfor dagligdagen.

Aktivitetsudvalget holder jævnligt møder, for at kunne forberede kommende aktiviteter. Vi forsøger mange nye ting, men holder også fast i nogle af de gamle traditioner, som brugerne kender. Forslag til arrangementer er altid meget velkomne, og ofte ender forslaget, som dukker op i dagligdagen, med at blive en realitet senere.

Som eksempler på aktiviteter kan nævnes fester såvel interne som eksterne, udflugter, foredrag, bankospil, museumsbesøg, ferierejser, teaterture og meget andet. Alle aktiviteter bliver omtalt i Parkavisen og tilmelding finder sted på kontoret.

Aktivitetstilbud

I Parkhuset lægger vi vægt på, at brugerne kan få adgang til beskæftigelse i grupper efter eget ønske. Her får de adgang til fordybelse i emner, som de selv vælger. Det betyder, at den enkelte er medansvarlig for, at gruppen kan fungere optimalt.

På denne måde kan personalet koncentrere sig om bestemte emner på bestemte tidspunkter, og på denne måde opnås det bedste resultat for alle parter. Udenfor grupperne er det muligt at arbejde i terapien på mere traditionel vis, idet et område her står åbent for brugerne med henblik på diverse øvrige former for beskæftigelse.

Eks. På gruppebeskæftigelse:

Keramikværksted – Glasværksted – Patchwork – Akvarelmaling – Farvelære – Læderarbejde – Musik og bevægelse – Vævning – Syning – knipling m.m.

Eks. På beskæftigelse udenfor grupperne:

Maling på stof – Fremstilling af bolsjer – Dekorationer – Fremstilling af lys – Billard – Vævning – Kortspil – m.m.

Kørsel

Parkhuset tilbyder kørsel til de brugere som er ude af stand til at være selvtransporterende. Kørsel aftales i forbindelse med oprettelse af medlemsskab.
Bussen benyttes også til småture med brugerne.